Vi tilbyder

Vi tilbyder guidede omvisninger i skolemuseet og ture i Brahetrolleborg sogn.

Vi arrangerer historiske undervisningsforløb: Kom i skole som i 1784 og 1958.

Vi arrangerer saloner og foredrag om skolehistorien.

Vi kommer gerne og holder foredrag i jeres forening.

Bøger til salg:

Pades forsvarsskrift. Skoleholder Johannes Pades forsvarsskrift den 19. maj 1796.
56 sider, illustreret. Gærup Skolemuseum 2019. Pris 50 kroner + forsendelse.

Pades forsvarsskrift er et enestående dokument i dansk skolehistorie. Ikke tidligere har vi mødt en lærer, som så indgående beskriver den undervisningsmetode, han benytter sig af. Det er en oplysningspræget undervisningsmetode, som nok har sin basis i religiøs tænkning, men tager afstand fra kirkens traditionelle udenadslære.

“Sagens sande beskaffenhed”. Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783-1801 set i lyset af en forældreklage. Ingrid Markussen, Syddansk Universitetsforlag 2019. 448 sider, illustreret. Pris 300 kr. + forsendelse.

Bogen folder et lille stykke dansk mikrohistorie ud, nemlig en forældreklade over undervisningen i en sydfynsk landsbyskole sidst i 1700-tallet, og i kraft af dette får læseren her et levende og empatisk indblik i, hvordan modsætninger mellem store fælleseuropæiske verdensbilleder også kommer til udtryk i det konkrete levede liv i et lille samfund på Sydfyn.

 

 

Bøgerne kan købes i Gærup Skolemuseum i åbningstiden.
Bøgerne kan også sendes mod forudbetaling inkl. porto: bestil venligst via e-mail (husk at angive hvilken bog, navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse).