Historien

Omkring midten af 1700-tallet blev en del af landets store jordbesiddere klar over, at det hidtil eksisterende fæstevæsen bragte såvel bønder som godsejere ud i større armod, og de første svage bestræbelser på en jordreform begyndte. Det var den reform, som resulterede i landboloven 1788 med stavnsbåndets ophævelse og jordens udskiftning som endeligt resultat.

Greve Johan Ludvig Reventlow (1751-1801), der var ejer af Brahetrolleborg Gods i perioden 1775-1801, havde under sine udlandsrejser stiftet bekendtskab med nye skoleformer og fra pædagogiske foregangsmænd i Nordtyskland hentede han sine ideer om børnenes opdragelse. Udenadslære skulle være bandlyst og undervisningen skulle være præget af hvad børnene senere ville få brug for.

I 1783 var der på hans gods med mange landsbyer kun én skolestue. I de næste år byggede han 3 skoler. Den første i Gærup, senere i Grønderup og Haagerup. Først på året 1784 stod skolen i Gærup klar til brug. En skolekommission var blevet nedsat under forsæde af Johan Ludvig Reventlow og et skolereglement for skolernes drift, blev udformet meget nøje. Så fremsynet og vel formuleret var dette reglement, at man brugte væsentlige dele deraf under udarbejdelsen af (folke)skolelovene i 1814.

For at sikre sig gode lærere til de nye skoler havde Reventlow, allerede i 1781, sendt tre unge mænd til seminariet i Kiel, og disse var nu klar til at forestå undervisningen, efterhånden som skolerne blev færdigbygget.

Gærup Skolemuseum blev oprettet i 1975 i samarbejde med Fyns Stiftsmuseum, som velvilligt overlod forskellige effekter samt en del plancher fra en skoleudstilling på Stiftsmuseet. Genstandene stammer oprindeligt fra Gærup Skole. Skolestuen har omfattet et regelmæssigt, rektangulært rum på 35 m2, men på grund af forskellige praktiske forhold har det kun været muligt at opstille et begrænset udsnit af den oprindelige skolestue.

Gærup Skolemuseum drives af frivillige i Foreningen Gærup Skolemuseum.