Adgang til museet uden for normal åbningstid:
Normal entré, dog minimum 500 kr. i alt. Entréen skal forudbetales via MobilePay eller bankoverførsel.
Grupper: Normal entré, dog minimum 500 kr. Ved gruppebesøg + 400 kr. for en samlet fortælling om museet og De Reventlowske Skoler, varighed cirka 1 – 1½ time for hele besøget. Vi kan også servere kaffe/te og hjemmebagt kage for 50 kr. per person.
Vi arrangerer historiske undervisningsforløb: Kom i skole som i 1784 og 1958:
Historisk undervisningsforløb “Gå i skole som i 1784 i Gærup skole” for en skoleklasse på op til 25 elever: 600 kr. for 2 timer. Entré inklusive.
Historisk undervisningsforløb “Gå i skole som i 1784 i Gærup skole og 1958 i Brahetrolleborg skole” for en skoleklasse på op til 25 elever: 1000 kr. for 2 + 2 timer. Entré inklusive.
Vi arrangerer saloner, foredrag og guidede busture om både skolehistorien og områdets udvikling – specielt i oplysningstiden.
Vi kommer også gerne og holder foredrag i jeres forening.
BØGER TIL SALG:
Pades forsvarsskrift. Skoleholder Johannes Pades forsvarsskrift den 19. maj 1796.
56 sider, illustreret. Gærup Skolemuseum 2019. Pris 50 kroner + forsendelse.
Pades forsvarsskrift er et enestående dokument i dansk skolehistorie. Ikke tidligere har vi mødt en lærer, som så indgående beskriver den undervisningsmetode, han benytter sig af. Det er en oplysningspræget undervisningsmetode, som nok har sin basis i religiøs tænkning, men tager afstand fra kirkens traditionelle udenadslære.
“Sagens sande beskaffenhed”. Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783-1801 set i lyset af en forældreklage. Ingrid Markussen, Syddansk Universitetsforlag 2019. 448 sider, illustreret. Pris 300 kr. + forsendelse.
Bogen folder et lille stykke dansk mikrohistorie ud, nemlig en forældreklade over undervisningen i en sydfynsk landsbyskole sidst i 1700-tallet, og i kraft af dette får læseren her et levende og empatisk indblik i, hvordan modsætninger mellem store fælleseuropæiske verdensbilleder også kommer til udtryk i det konkrete levede liv i et lille samfund på Sydfyn.
Bøgerne kan købes i Gærup Skolemuseum i åbningstiden.
Bøgerne kan også sendes mod forudbetaling inkl. porto: bestil venligst via e-mail (husk at angive hvilken bog, navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse).