I Gærup Skole – den første af de tre De Reventlowske Skoler under Brahetrolleborg Gods og Sogn – skabtes i 1783 forudsætninger for den undervisning, som vi i dag finder helt naturlig: at piger får samme undervisning som drenge i alle fag; at børn ikke skal lære at læse ved hjælp af Luthers lille katekismus, men ved at bruge en læsebog, der inddrager hverdagen i læsestykkerne; at elever ikke plages af udenadslære af religiøse tekster eller risikerer at møde en vred og straffende lærer i skolestuen, at forældre er velkomne til at overvære undervisningen i skolen, at børn skal lære at tænke og reflektere og udtrykke egne tanker i mundtlige samtaler og i skriftlige prøver. Det lyder helt moderne – og det var det!
I Brahetrolleborgs opdragelse til det moderne lå, at skolen skulle give eleverne forudsætninger for som voksne at agere i samfundet som selvstændige og kritiske medborgere, der var parate til at deltage aktivt i lokalsamfundets anliggender.
J.L. Reventlow (1751-1801), ejer af baroniet Brahetrolleborg, havde allerede årene forud for skolereformerne indført medindflydelse for bønderne på egne anliggender, når det drejede sig om landboforhold. Han rådførte sig således med en bonderepræsentation på otte personer i alle landboanliggender, lod bygge et ottekantet bord til forhandlingerne på godset og kaldte gruppen sin bonderigsdag.
Omkring midten af 1700-tallet blev en del af landets store jordbesiddere klar over, at det hidtil eksisterende fæstevæsen bragte såvel bønder som godsejere ud i større armod, og de første svage bestræbelser på en jordreform begyndte. Det var den reform, som resulterede i landboloven 1788 med stavnsbåndets ophævelse og jordens udskiftning som endeligt resultat.
Greve Johan Ludvig Reventlow havde under en dannelsesrejse i oplysningstidens Europa stiftet bekendtskab med nye skoleformer og fra pædagogiske foregangsmænd i Nordtyskland hentede han sine ideer om børnenes opdragelse. Før 1783 var der på hans gods med mange landsbyer kun én skolestue. Den 26. december 1783 mødte de første elever op i den nyopførte skole i landsbyen Gærup, i begyndelsen af 1784 åbnede en skole i landsbyen Haagerup og i 1786 blev den nyopførte Grønderup Skole indviet.
Som grundlag for sit skolevæsen havde Reventlow udarbejdet et omfattende skolereglement, der efterfølgende fik kongens godkendelse. Så fremsynet og vel formuleret var dette reglement, at man brugte væsentlige dele deraf under udarbejdelsen af (folke)skolelovene i 1814.
For at sikre lokalsamfundets medindflydelse på skolernes drift blev der også nedsat en skolekommission. Protokollen fra kommissionens møder giver et indgående og levende billede af skolernes drift og bliver af eksperter betegnet som et af de vigtigste arkivalier i dansk skolehistorie. Protokollen bliver opbevaret i Gærup Skolemuseum.
For at sikre sig gode lærere til de nye skoler havde Johan Ludvig Reventlow, allerede i 1781, sendt tre unge mænd til seminariet i Kiel, og disse var nu klar til at forestå undervisningen, efterhånden som skolerne blev færdigbygget.
Gærup Skolemuseum drives af frivillige i Foreningen Gærup Skolemuseum.